Udfordring

Et behov for en ny moderne og global IT-platform for at følge med international vækst.

Løsning

Microsoft Dynamics 365 Finance, Dynamics 365 Supply Chain Management, Dynamics 365 Customer Engagement, Microsoft Power BI og Cepheo Managed Services.

Resultat

Dynamics 365-platformen gør driften mere pålidelig, effektivisere arbejdsprocesserne og giver mulighed for at ekspandere.

Blåkläder er en af Europas største producenter og detaillister inden for arbejdstøj med en årlig produktion på omkring 4,5 millioner beklædningsgenstande. Siden i 1959 har virksomheden brugt innovative måder til at forsyne sine kunders behov for arbejdstøj i høj kvalitet. Det har resulteret i, at Blåkläder nu er en af de mest genkendelige og førende brands inden for sin branche med butikker, fabrikker og kontorer i 20 lande herunder hjemlandet Sverige, Danmark, Norge, USA & Japan.

 

Virksomhedens ERP-system har spillet en central rolle i at sikre Blåkläder en position som førende i markedet, men det er nødvendigt med et nyt system grundet international vækst.

 

”Vores forretningssystem har tjent os godt, men vi ser et klart behov for at implementere en løsning med understøttelse af større datamængder, integreret økonomifunktion og indbygget support til specifikke nationale krav på verdensplan.” siger Blåkläders IT-chef Fredrik Rubne.

 

Microsoft Dynamics 365 er Blåkläders nye end-to-end platform

 

I sidste halvdel af 2020 startede Blåkläder på egen hånd med at søge efter en moderne end-to-end IT-platform baseret på standardløsninger. Målet er, at platformen skal gøre den tøjproducerende detailvirksomhed i stand til at få en dybere indsigt i og bedre forståelse af forretningen for at træffe de rigtige beslutninger på vejen mod en ekspansion af virksomheden.

 

Den nye platform skulle dække behovene inden for finans, forsyningskæde, detailhandel, kundeservice samt analyse og visualisering af data. Det var også et ønske at finde en IT-leverandør, der kunne drifte og vedligeholde hele platformen for dem.

 

Efter den grundige undersøgelse endte Blåkläder med at vælge Microsoft Dynamics 365 som deres moderne IT-platform. Den omfattende platform består af løsningerne Dynamics 365 Finance, Dynamics 365 Supply Chain Management, Dynamics 365 Customer Engagement & Microsoft Power BI.

 

”Vores strategi er at bruge standardløsninger med kontinuerlige opdateringer af vores systemer med nye funktionaliteter. Dér føler vi, at Microsoft er bedst. Derfor ønsker vi at bruge så meget Microsoft software som muligt. Vi ser store fordele i at bruge deres løsninger i vores virksomhed,” forklarer IT-chef Fredrik Rubne. 

 

Da Blåkläder skulle vælge IT-leverandør af deres moderne IT-platform, faldt valget på Cepheo, der blev valgt, fordi parterne havde haft et tilfredsstillende samarbejde på Blåkläders tidligere IT-projekter. 

 

”Vi har kun mødt motiverede og professionelle konsulenter. Organisationen består af personer med en bred vifte af kompetencer. Vores samarbejde med Cepheo har også været meget godt og konstruktivt.” siger IT-chefen.

 

Selve implementeringen foregik i løbet af 2021 og 2022.

”Vores nye Dynamics 365-platform gør driften af vores ERP meget mere pålidelig. Den giver os også mulighed for at ekspandere uden at opleve problemer med ydeevnen.”

 

Fredrik Rubne
IT-chef, Blåkläder

Flere Dynamics 365-løsninger giver synergieffekt

 

Den succesrige virksomhed varetager selv hele processen fra produktudvikling, produktion af arbejdstøjet til distribution af det. Derfor giver det god mening, at Blåkläder valgte flere løsninger fra Microsoft Dynamics 365’s økosystem, fordi applikationerne hver for sig løser deres respektive opgaver, men forretningsværdien bliver endnu større, når man kombinerer individuelle løsninger i en enkelt integreret IT-platform.

 

Blåkläder er ikke begyndt at bruge løsningerne endnu, men de har store forhåbninger om de nye muligheder, som løsninger som Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management vil bringe.

 

”Dynamics 365 Finance & Dynamics 365 Supply Chain Management fungerer godt sammen. Løsningerne kommer til at give os høj funktionalitet i forhold til samspillet mellem finans, forsyningskæder, lager og logistisk håndtering. Vi håber også, at vores logistikprocesser bliver forbedret på grund af funktionaliteten i Dynamics 365 Supply Chain Management, fordi det vil forenkle vores interne transaktioner i koncernen,” fortæller IT-chefen. 

 

Dynamics 365 Finance kan bruges til at overvåge global finansiel drift i realtid, forudsige fremtidige resultater, og træffe databaserede beslutninger, mens Dynamics 365 Supply Chain Management gør virksomheder i stand til at optimere planlægning, produktion, lager og transport for at maksimere driftseffektivitet og produktivitet.

 

Synergieffekten opstår også med Dynamics 365 Customer Engagement, der løser detailvirksomheders udfordringer med at skabe bedre kundeoplevelser på tværs af kanaler for at overgå kundernes forventninger gennem skræddersyede produktvalg og relevante anbefalinger.

 

”Med Dynamics 365 Customer Engagement får vi mulighed for at integrere kunder og kontakter med tilsvarende datatabeller i Dynamics 365 Finance ved at bruge dobbeltskrivning. Det sparer os for en masse dobbeltarbejde, hvor vi skal frem og tilbage imellem to systemer,” siger Fredrik Rubne. 

 

Microsoft Power BI gør det simpelt for medarbejderne at dykke ned i data og visualisere dem på en nem og enkel måde. Dermed kan medarbejderne let dele indsigterne ved at konvertere data fra forskellige kilder over i dashboards og Business Intelligence-rapporter.

 

”Power BI er en selvstændig løsning, men den er også indlejret i vores Dynamics 365-løsninger med samme brugerflade alle steder. Det vil gøre det lettere for vores medarbejdere at dykke ned i data, få dybere indsigt og følge op på salg, indkøb, økonomi og mere,” forklarer Rubne.

 

Synergieffekten mellem de fire Microsoft-løsninger vil blive fuldendt ved, at Blåkläders medarbejdere kan tilgå alle løsningerne uanset tid og sted, fortæller IT-chefen.

 

”Det er også værdifuldt for vores virksomhed, at vores medarbejdere kan bruge applikationerne via webbrowseren på mobiltelefoner, tablets og computere. Det giver os en helt anden fleksibilitet i arbejdet.”

”Vores processer bliver også forbedret, fordi vi får nogle moderne arbejdsværktøjer, der hjælper os med at effektivisere vores arbejdsgange.”

 

Fredrik Rubne

IT-chef, Blåkläder

Cepheo Managed Services skaber tid til mere succes 

 

Tiden er knap, når man som Blåkläder har ambitioner om at skabe mere succes i fremtiden. Derfor har den svenskfødte virksomhed også underskrevet en Managed Services-aftale med Cepheo, der bærer ansvaret for at drifte og vedligeholde IT-platformen.

 

”Vi har vores egen supporttjeneste, men vi bruger Managed Services for at få hjælp med opdateringer og supportproblemer, som vi ikke selv har mulighed for at løse,” siger Fredrik Rubne. 

 

Han forklarer, at Managed Services-aftalen har gjort, at Blåkläders IT-medarbejdere nu har mere tid til andre værdiskabende arbejdsopgaver, som hjælper virksomheden på vej mod opfyldelsen af fremtidige mål.  

 

”Med Managed Services behøver vi ikke bruge så meget tid på at følge og planlægge nye opdateringer. Aftalen inkluderer også, at Cepheo undersøger og informerer os ved hver opdatering, når der kommer relevante nye muligheder for os.”

 

Den forventede værdi af Blåkläders moderne platform

 

Implementeringen af virksomhedens nye platform er i fuld gang, men der er ingen tvivl om, hvad den forventede værdi bliver.

 

”Vores nye Dynamics 365-platform gør driften af vores ERP meget mere pålidelig. Den giver os også mulighed for at ekspandere uden at opleve problemer med ydeevnen,” siger IT-chefen og tilføjer:

 

”Vi er også i stand til at håndtere vores master data bedre og øge kvaliteten af informationerne, som vi trækker ud af dem. Vores processer bliver også forbedret, fordi vi får nogle moderne arbejdsværktøjer, der hjælper os med at effektivisere vores arbejdsgange.”

 

Næste skridt på Blåkläders digitale rejse er at optimere arbejdsprocesserne yderligere for at skabe mere værdi for virksomheden, medarbejderne og kunderne.

Vil du vide mere?


Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.


Telefon: +45 2510 2050


Mail: jhummelgaard@cepheo.com

Relaterede cases