Udfordring

Forældet Microsoft Dynamics AX 2009 løsning begrænsede virksomhedens daglige arbejde. 

Løsning

Implementering af en skalerbar og fremtidssikret løsning i form af Microsoft Dynamics 365 Finance.

Resultat

En skalerbar og fremtidssikret løsning, der allerede nu sparer tid med bedre overblik og automatiseringer. 

Rødderne for detailkæden Bunnpris går helt tilbage til 1830, hvor Ivar K. Lykke grundlagde den handelsvirksomhed som kunderne i dag kender som Bunnpris.  

På knap 200 år er varesortimentet skiftet fra møllesten, over fedtprodukter og landbrugsvarer til dagligvarer. Det viser, hvordan den familieejede virksomhed gentagne gange har genopfundet sig selv for at ruste sig til fremtiden. 

 

Virksomheden er i dag en koncern ved navn IK Lykke og består af mere end 360 selskaber, der blandt andet inkluderer Bunnpris-butikker og en række ejendoms- og holdingselskaber. Tilsammen er der næsten 3000 ansatte i koncernen. 

IK Lykke kunne konstatere at deres tidligere forretningsløsning, Microsoft Dynamics AX 2009, var blevet forældet og begrænsede virksomhedens daglige arbejde, hvilket udviklede sig til at være en mærkbar udfordring.  

 

”Til sidst brugte vi Dynamics AX 2009 som en central motor med mange integrationer. Det opfyldte vores behov, men det krævede en stigende grad af vedligeholdelse og flere integrationer for blot at holde funktionaliteten ved lige. Det fungerede, men der kommer ikke noget nyt ind,” siger Kristin Strand, der er IT-projektleder og ansvarlig for implementeringen hos IK Lykke. 

 

Det resulterede i mange manuelle processer, hvilket gjorde det svært at navigere mellem forskellige selskaber og systemer. Samtidig blev det tiltagende sværere at integrere nye applikationer til systemet, da Microsoft endte supporten på Dynamics AX 2009 i 2022. 

 

Skalerbare muligheder med Dynamics 365

 

Efter grundig overvejelse valgte IK Lykke at implementere Dynamics 365 Finance som deres nye forretningsløsning. Valget faldt herpå for at få en fremtidssikret platform, men at samtidig blive i Microsofts økosystem, hvor man allerede brugte Microsoft Power BI til rapportering. 

 

En anden vigtig faktor var de mange integrations-muligheder i Dynamics 365 Finance. De gjorde virksomheden i stand til at samle alle deres data og finansielle processer i ét system, hvilket skaber en mere effektiv og sammenhængende arbejdsproces. Med Dynamics 365 Finance kan virksomheden nu også drage fordel af nye teknologier og opdateringer, som tidligere var utilgængelige. 

 

”Vi identificerede hurtigt at det var vigtigt for os at blive i Microsofts økosystem og derfra kunne vi se at Dynamics 365 Finance gav os adgang til at skalere og tilpasse løsningen i takt med at forretningsbehovene ændrer sig.” 

 

Bedre overblik og større effektivitet

 

Med implementeringen af Dynamics 365 Finance forventede IK Lykke at opnå en mere effektiv og automatiseret arbejdsproces. Alene brugerfladen og overblikket har vist sig som en klar effektivisering: 

 

”Brugervenligheden i Dynamics 365 Finance har været en stor opgradering. Det er meget enklere at navigere i systemet mellem vores selskaber, hvilket sparer både tid og frustrationer." 

 

For IK Lykke har overblikket på tværs af koncernens selskaber særlig stor værdi, da koncernen som nævnt har en virksomhedsstruktur, der består af mere end 360 selskaber.  

 

Samtidig er en lang række manuelle bogføringsopgaver blevet automatiseret, herunder postering af indbetalinger og betaling af indgående fakturaer. Det har både frigjort tid, men også givet bedre indblik i, hvor processerne til tider bliver udfordret. 

”Dynamics 365 Finance gav os adgang til at skalere og tilpasse løsningen i takt med at forretningsbehovene ændrer sig.”

Kristin Strand
IT-projektleder

IK Lykke

Høj faglighed og struktur

 

Cepheo har i løbet af implementeringen vist sig som en vigtig og kvalificeret medspiller fortæller Kristin Strand og fremhæver en høj faglighed: 

 

”Cepheos konsulenter har været kompetente til at løse de opgaver, de har fået. De har også udfordret vores holdninger og beslutninger, når de har set bedre løsninger. Denne form for rådgivning er vigtig for os,” siger Kristin Strand. 

 

IK Lykkes projektleder påpeger også vigtigheden af dygtige og dedikerede kolleger, især regnskabschef Nina Nordrum og teamlederne i regnskabsafdelingen, som har været en uvurderlig ressource gennem hele processen. 

 

 

Regnskabschef Nina Nordrum og teamlederne i regnskabsafdelingen får stor ros fra IK Lykkes projektleder for deres uvurderlige arbejde gennem hele processen.

Også Cepheos struktur og projektstyring får ros fra IK Lykkes IT-projektleder: 

 

”Cepheo har spillet en vigtig rolle med at holde projektet inden for budgettet og med at sikre, at alle processer blev gennemført effektivt.” 

 

Yderligere automatisering og nye funktioner

 

IK Lykke og Bunnpris’ digitale rejse fortsætter. Den inkluderer større udnyttelse af flere funktioner i Dynamics 365 Finance. 

 

”Vi har fået etableret et fundament i forhold til løsning og vores processer. Næste skridt er, at vi skal identificere, hvilke yderligere forretningsbehov vi har og hvordan Dynamics 365 kan understøtte disse,” siger Kristin Strand og fremhæver blandt andet Dynamics 365 Project Operations som næste mulige løsning, der vil bidrage mærkbart til forretningen, især hos IK Lykke-koncernens ejendomsselskaber. 

 

Samtidig forventer hun yderligere automatisering af deres processer: ”Vi har en række processer, som vi startede manuelt for at sikre kontrollen, som har vist deres værdi og derfor er parate til automatisering.”  

 

”Med Dynamics 365 Finance og Cepheo ved vores side er vi trygge ved, at vi er godt rustet til at møde de udfordringer og muligheder, der måtte komme,” afslutter Kristin Strand og fortæller at de ser frem til at fortsætte deres digitale rejse sammen med Cepheo. 

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.

 

Telefon: +45 2510 2050

 

Mail: jhummelgaard@cepheo.com