Udfordring

Mangel på løbende support af ERP-løsning.

Løsning

Cepheo Managed Services & Microsoft Power BI.

Resultat

Mere tid til at optimere produktionen og udvikle nye, innovative arbejdsprocesser.

En overhaling er undervejs hos den norske skiproducent. En Cepheo Managed Services-aftale, proaktiv rådgivning & Microsoft Power BI gør, at Madshus’ medarbejdere får mere tid til at optimere produktionen gennem innovative arbejdsprocesser. 

 

Madshus stod i 2019 ved en skillevej: 

 

”Vores største udfordring var, at vores tidligere ERP-partner supporterede os så dårligt, at det var svært at få rettet fejl og mangler. Det var også vanskeligt at få videreudviklet vores Microsoft AX-platform,” siger den norske skiproducents IT-chef, Bjørn Myhre. 

 

Den tidligere partners mangelfulde support begrænsede Madshus’ muligheder for at drive en effektiv og succesfuld forretning. Derfor stod skiproducenten med et valg. Følger vi sporet, eller tager vi et skridt væk fra løjpen? Valget faldt på det sidste. 

 

”Vi var ikke tilfredse med ydelsen på vores applikationer. Vi ønskede en løbende vurdering af, hvad vi kunne og burde gøre for at optimere ydelsen. Det får vi nu med Managed Services fra Cepheo, der giver os muligheden for at gøre det rigtige for at få mest muligt ud af applikationerne,” forklarer Bjørn Myhre. 

 

Managed Services-aftalen betyder, at Madshus har outsourcet driften af sit on-premise ERP-system Microsoft AX 2012 til Cepheo. Aftalen inkluderer strategisk sparring såvel som overvågning, administration og vedligeholdelse af produktionsvirksomhedens applikationer døgnet rundt. Det giver blandt andet mere tid til Madshus’ medarbejdere til at optimere produktionen og til at udvikle nye innovative arbejdsprocesser. 

 

De positive effekter mærker man allerede hos Madshus, lyder det fra IT-chefen: 

 

”Vores medarbejdere er mere effektive nu. Det reducerer ventetid og giver medarbejderne mere tid til andre opgaver.”

 

Proaktiv rådgivning åbner op for nye muligheder   

 

Madshus har produceret ski af højeste kvalitet i mere end 100 år. Skiproducentens hovedkvarter er placeret i nærheden af Lillehammer. Her producerer tæt på 90 medarbejdere i omegnen af 90.000 par ski om året til den generelle forbruger og til atleter i verdensklassen. Madshus eksporterer også deres produkter til en lang række lande i Europa, Nordamerika og Asien. 

 

Selvom Madshus på papiret begår sig i verdenseliten, har virksomheden ikke kapaciteten til at være de første til at rykke på nye teknologiske muligheder i markedet. Derfor har virksomheden også tegnet en Service Delivery Manager-aftale med Cepheo. 

 

”Vi har ingen dedikerede IT-personer. Det gør, at vi er afhængige af at have samarbejdspartnere, der er opdaterede på muligheder og løsninger. Vi har ingen mulighed for at analysere, hvad der bør gøres for at udnytte vores ressourcer til IT optimalt,” siger Bjørn Myhre.

 

Service Delivery Manager-aftalen indeholder proaktiv rådgivning om tekniske udfordringer og muligheder. 

 

”Cepheo har givet os mange gode råd og tips for at gøre vores virksomhed mere selvkørende. De har også rådgivet os om tiltag, vi burde gøre for at forbedre eksisterende systemer, og for at udbygge og tilkoble nye applikationer,” siger Madshus’ IT-chef. 

 

Han nævner blandt andet en markant forbedring i arbejdet med den digitale håndtering af ind- og udgående fakturaer.

 

Microsoft Power BI gør hverdagen enklere for Madshus’ medarbejdere 

 

Madshus har også investeret i Microsoft Power BI hos Cepheo. Løsningen hjælper virksomheden med at udnytte deres forretningsdata bedre ved at analysere virksomhedens salg og leveringsservice. 

 

”Power BI hjælper virksomheden med at få et bedre overblik over situationen. Løsningen gør det enklere at følge situationen fra dag til dag på alle områder,” siger Bjørn Myhre og fortsætter. 

 

”Det er blevet lettere for medarbejderne at finde den oversigt, de har brug for. Løsningen giver flere medarbejdere muligheden for selv at udtrække informationer fra vores systemer, i stedet for at de skal få andre medarbejdere til at lave oversigterne for dem,” siger han. 

 

Reaktionerne fra medarbejderne har også kun været positive, fortæller IT-chefen. 

 

”Vores medarbejdere har taget godt imod Power BI. Tidligere har vi brugt pivotfunktionerne i Excel, men det tager lang tid at opdatere, og det er vanskeligt at lave ændringer, hvis man ikke kender til pivot. Power BI opdaterer hurtigt, og det er nemt for alle at finde den nødvendige information,” siger han. 

 

IT-chefen fremhæver også, at det er et stort plus, at Power BI-løsningen er tilgængelig på Microsoft 365 og på app. Det gør, at medarbejderne kan hente oplysningerne når og hvor som helst.

"Vores medarbejdere er mere effektive nu. Det reducerer ventetid og giver medarbejderne mere tid til andre opgaver.”

 

Bjørn Myhre

IT-chef, Madshus

Ubesværet samarbejde 

 

Samarbejdet med Cepheo kom i stand som følge af en anbefaling fra Madshus’ ASP-leverandør. 

 

”Vi spurgte, om de kunne foreslå en professionel samarbejdspartner til at hjælpe os fremover. De foreslog et møde med Cepheo. Efter introduktion og referencetjekket var vi ikke i tvivl om, at Cepheo er det rigtige valg,” slår Bjørn Myhre fast. 

 

”Cepheos konsulenter har været on-site for at lære vores virksomhed at kende og se, hvordan vi arbejder med ERP-systemet, men også for at give os tips om, hvordan vi kan forenkle vores arbejdsopgaver. Samarbejdet har været meget godt.” siger IT-chefen. 

 

Outsourcing giver tid til innovation og udvikling

 

Kombinationen af outsourcing, de proaktive råd om teknologiske muligheder og udfordringer samt den enkle adgang til forretningens data i Power BI gør tilsammen, at Madshus nu kan løfte virksomheden til et højere niveau. 

 

”Vi arbejder videre på at digitalisere og automatisere flere processer. Vi vil gerne reducere mængden af manuelt arbejde, så vores medarbejdere får mest mulig tid til andre værdiskabende aktiviteter,” siger han. 

 

Der er ingen tvivl om, hvad den ekstra tid skal bruges på: 

 

”Vi vil bruge den på at reducere stress og pres på enkelte medarbejdere og afdelinger. Vi vil også bruge den til at videreudvikle virksomheden. Det giver alle medarbejdere mere tid til at vurdere, hvad der kan gøres bedre og enklere,” siger han og fortsætter. 

 

”For hvis medarbejderne hele tiden har for meget arbejde, så er det vanskeligt at afse tid til at løfte blikket for at finde forbedringer.” slutter Madshus’ IT-chef, Bjørn Myhre. 

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.

Telefon: +45 2510 2050


Mail: jhummelgaard@cepheo.com