Udfordring

BM Byggeindustris ERP-system var forældet og understøttede ikke virksomhedens digitale ambitioner, da det var 15 år gammelt og i stigende grad inkompatibelt med de Microsoft-programmer, som virksomhed ønskede at gøre brug af. 

Løsning

Microsoft Dynamics 365 Business Central kombineret med Cepheos brancheløsning til produktions- og byggeindustrien (FMCI), samt Power BI og applikationer til tidsregistrering med al data samlet i Dynamics 365 Business Central. 

Resultat

Den nye løsning viderefører de funktioner og processer, som BM Byggeindustri fortsat har brug for, samtidig med at der skabes nye muligheder for digitalisering af produktion og projektstyring. 

I en branche, hvor tiden er en afgørende faktor, og præcision er nøglen til succes, stod BM Byggeindustri over for en udfordring, der kunne bremse deres fremskridt: et forældet ERP-system.  

 

Med et ønske om at forblive i forkant af den digitale udvikling, tog BM Byggeindustri et strategisk valg, der ville forme deres fremtid. 

 

”Vores ERP-system havde rundet 15 år og havde ganske enkelt udtjent sin levetid. Der kunne ikke udvikles mere på det, og det var ikke kompatibelt med nye Microsoft-programmer, der anvendes meget inden for byggeindustrien. Vi kunne ikke renovere og reparere længere. Vi var nødt til at bygge nyt," forklarer Charlotte Bak, Økonomichef hos BM Byggeindustri. 

 

BM Byggeindustri, en innovativ boligproducent indenfor modulbyggeri med træbaserede moduler, havde brug for en løsning, der ikke blot ville videreføre de eksisterende funktioner og processer, men også åbne døren for nye digitaliseringsmuligheder. Efter en grundig evaluering og en nær dialog med Cepheo, faldt valget på Microsoft Dynamics 365 Business Central. 

 

Charlotte Bak forklarer, hvorfor:

 

"Vi valgte Dynamics 365 Business Central for at få en cloudbaseret løsning, der samtidig er en del er Microsofts økosystem, og derfor spiller let sammen med andre Microsoft-programmer. Kombinationen af Business Central og FMCI-brancheløsningen giver os bedre mulighed for at digitalisere og effektivisere vores produktion og projektstyring." 

 

Nye funktioner og nye muligheder

 

Denne overgang til moderne teknologi åbnede døre til funktioner og muligheder, der tidligere var utilgængelige. BM Byggeindustri kan nu få et tættere blik på økonomien i deres projekter og deres projektledere har nu hurtigere og nemmere få adgang til opdaterede data, hvilket fører til mere effektive processer og bedre beslutningstagning.

 

”Nu skal de ikke længere besvære sig med manuelle eksporter af data, der skaber et utal af kopier og bidrager til forvirring om hvad de rigtige tal er. Nu har vi én lettilgængelig og opdateret kilde, så vi alle har et fælles referencepunkt,” forklarer økonomichefen.

  

Samtidig kan de håndtere tidsregistrering mere effektivt gennem applikationen Job Manager. Ved at have styr på tidsregistreringen kan virksomheden også bedre estimere projektomkostninger og ressourcebehov. En funktionalitet, der sparer tid er at BM Byggeindustri nu automatisk kan koble købsordrer til fakturaer, hvilket gør lagerstyringen enklere og nemmere. 

 

Men BM Byggeindustri stoppede ikke der. De integrerede også Power BI for at generere pålidelige standardrapporter, der gav dem konsekvent indsigt i deres data.

 

Charlotte Bak understreger:

 

"Det giver os mulighed for at lave standardrapporter, som altid giver os en pålidelig oversigt over vores data, ud fra de samme kriterier hver gang." 

 

Ifølge Charlotte Bak forventer de at opnå mere effektive processer og bedre dataindsigt, der skal hjælpe dem med at blive mere effektive og bedre til at kunne tilpasse sig ændringer i markedet.

 

Hun tilføjer: 

 

”Dynamics 365 Business Central og Ceoheos FMCI-brancheløsning bringer os på daglig basis tættere på økonomien i vores projekter, og vi har fået større indsigt i vores tidsforbrug i forbindelse med vores produktionsomkostninger.” 

”Kombinationen af Business Central og FMCI-brancheløsningen giver os bedre mulighed for at digitalisere og effektivisere vores produktion og projektstyring."


Charlotte Bak
Økonomichef, BM Byggeindustri

Cepheo var gode til at lytte

 

Når det kommer til valg af leverandør, var Cepheo det naturlige valg for BM Byggeindustri. Cepheos ekspertise og forståelse for virksomhedens behov var store plusser, men det var i særdeleshed det tættere samarbejde med Microsoft, der gjorde Cepheo til den ideelle partner.  

 

Charlotte Bak fortæller:

 

"I stil med vores egne processer kunne Cepheo kunne tilbyde og foreslå en række standardiserede og Microsoft-godkendte moduler og applikationer, der var enklere at implementere og vedligeholde, fremfor løsninger der skulle bygges fra bunden. Cepheo har udvist en stor forståelse for vores behov af ERP-system og hvilken digitaliseringsrejse vi skal på." 

 

Samarbejdet med Cepheo blev kendetegnet ved professionalisme og en dedikation til at opfylde BM Byggeindustri's krav.

 

Charlotte Bak siger:

 

"Det har været super godt. Cepheo har været gode til at lytte til vores ønsker og har formået at sætte systemet op som vi ønsker det, så det matcher vores behov og processer." 

 

Med de nye løsninger på plads er BM Byggeindustri klar til at møde fremtiden med fornyet styrke. Deres digitale rejse er kun lige begyndt, og de ser frem til at udforske de mange muligheder, som Dynamics 365 Business Central og FMCI-brancheløsningen har at tilbyde.

 

Som Charlotte Bak udtrykker det:

 

"Vi har fået åbnet for et væld af muligheder med vores nye løsning, og nu kan vi langt lettere tilpasse os nye muligheder og krav, uden at skulle implementere et helt nyt system fra bunden.” 

 

De næste skridt inkluderer integration med salgsafdelingen og forbedret lager- og produktionsstyring. Overordnet set er målet er at skabe en større sammenhæng i virksomheden og fortsætte med at udnytte teknologien til deres fordel. 

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.

 

Telefon: +45 2510 2050

 

Mail: jhummelgaard@cepheo.com