Udfordring

Sahvas medarbejdere udfyldte timesedler i hånden. Behandlingen og indtastningen af timerne i lønsystemet var også manuel. Det var en ineffektiv, besværlig og fejlbehæftet proces.

Løsning

Cepheo Staff Planning. 

Resultat

Administrationen af medarbejdernes arbejdstid og fravær er blevet digitaliseret og optimeret. Det giver Sahva et bedre overblik i realtid over medarbejdernes registreringer. Lønbehandlingen er også blevet automatiseret. Det skaber tid til andre værdiskabende opgaver.

Sahva har en mission om at hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne til et liv i bevægelse. Hvert år servicerer sundhedsvirksomheden mere end 50.000 kunder. Det gør virksomheden til Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler som fx højteknologiske ben- og armproteser, skinner, korsetter og ortopædisk fodtøj.

 

Der var bare den udfordring, at administrationen af medarbejdernes arbejdstid, fravær og ferie haltede efter. Arbejdsprocesserne var ganske enkelt alt for ineffektive og besværlige for den mere end 150 år gamle virksomhed.

 

”Alle medarbejdere skulle udfylde timesedler i hånden, der så blev sendt og godkendt af deres leder. Mange medarbejdere fik heller ikke udfyldt timesedlerne løbende og glemte at udfylde ferie og fravær. Og da timesedlerne går en måned tilbage, havde lederne heller ikke altid en fornemmelse af den rigtige registrering af timerne,” siger Jeanette Hansen, løn- og HR-konsulent hos Sahva.

 

De forældede og manuelle arbejdsprocesser sled på alle involverede parter i processen, fortæller løn- og HR-konsulenten.

”Det var tungt og tidskrævende. Både for lederne og mig i lønafdelingen, fordi vi behandlede og indtastede alle timesedler manuelt i lønsystemet.”

”Cepheo Staff Planning gør det lettere for os at udbetale den korrekte løn til medarbejderne, så vi i stedet kan bruge vores tid på mere relevante arbejdsopgaver.”

Jeanette Hansen
Løn- og HR-konsulent, Sahva      



Cepheo Staff Planning optimerer administrationen hos Sahva

 

Den moderne og cloudbaserede løsning Cepheo Staff Planning blev løsningen på udfordringen. Det optimerer og forenkler administrationen af medarbejdernes arbejdstid og fravær.

 

Det var en nærliggende løsning af flere grunde. Først og fremmest fordi Staff Planning allerede var i brug i dele af virksomheden. Det sikrede et vist kendskab til løsningen og dens funktioner, der gjorde det lettere at rulle løsningen ud til resten af Sahvas klinikker og øvrige afdelinger.

 

Løsningen har allerede haft en mærkbar effekt på arbejdsglæden, effektiviteten og produktiviteten i administrationen.

 

”Vi sparer en masse tid nu. Det samme gør medarbejderne og lederne,” siger Jeanette Hansen og uddyber:

 

”Staff Planning giver os et bedre overblik over medarbejdernes arbejdstid, ferie eller sygdom. Al den information får vi i realtid, så vi er sikre på, at medarbejderne får registreret deres arbejdstimer, overtid, afspadsering, sygdom og ferie rigtigt. På den måde bliver vores planlægning bedre.”

 

Løsningen forbedrer også arbejdsgangene, mindsker administrationen og reducerer antallet af henvendelser til lønafdelingen og lederne.

 

Mere tid til værdiskabende opgaver

 

Staff Planning giver ikke kun det komplette overblik over medarbejdernes arbejdstider og fravær hos sundhedsvirksomheden.

 

Det kan også håndtere alle typer af medarbejdere, uanset om de er omfattet af forskellige overenskomster, arbejder i HR, i receptionen eller som bandagister. Det er muligt at tilpasse reglerne for hver medarbejdertype og afdeling, så de passer til virksomhedens specifikke behov. Det giver en nem og ensartet rapportering til lønkontoret. Lønbehandlingen i forhold til fravær er også blevet automatiseret.

 

”Staff Planning gør det lettere for os at udbetale den korrekte løn til medarbejderne, så vi i stedet kan bruge vores tid på mere relevante arbejdsopgaver,” siger løn- og HR-konsulenten.

 

Jeanette Hansen uddyber:

 

”Medarbejderne får mere tid til deres arbejdsopgaver, når de ikke skal sidde og nusse med regneark i Excel. Vi har en del håndværkere, som hellere vil bruge deres tid på værkstedet end foran en computer. Lederne kan bruge den sparet tid på medarbejderudvikling og -trivsel. På lønkontoret får vi mere tid til at dobbelttjekke vores arbejde og holde os ajour på nye love,” siger hun.

 

Sahva og Cepheo har haft et vellykket samarbejde gennem de seneste 10 år. Det bygger på en fælles vision for, hvordan IT bidrager til at hjælpe sundhedsvirksomheden med at reducere unødigt tidsspild på registrering af fravær. Det gør, at de i stedet kan bruge tiden på at øge livskvaliteten for mennesker med nedsat funktionsevne.

 

”Vi har et godt samarbejde med Cepheo. De løser opgaverne og udfordringerne hurtigt.”

 

Fremtiden ser lys ud for Sahva. Med Cepheo Staff Planning har virksomheden taget deres administration af medarbejdernes arbejdstid og fravær til nye højder.

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.

 

Telefon: +45 2510 2050

 

Mail: jhummelgaard@cepheo.com

Relaterede cases