Udfordring

At få det avancerede design software Autodesk Inventor op i skyen.

Løsning

Microsoft Azure, hosting og Cepheo Managed Services.

Resultat

Løsningerne har øget mobiliteten, produktiviteten og agiliteten. De har også ført til færre udgifter og mere tid til videreudvikling af virksomheden.

Den familieejede danske producent Bredal A/S startede for mere end 60 år siden med at konstruere robuste og driftssikre maskiner til spredning af kalk, sand, gødning og salt. Først til Danmark og sidenhen med stor succes til det meste af verdenen, hvor sprederne oftest bliver brugt inden for landbrug.

 

Derfor virkede det som en god anledning til at modernisere produktionsvirksomhedens arbejdsprocesser. Især dem relateret til udviklingen af sprederne, men der var et ret stort bump på vejen.

 

”Vores udfordring var, at vi skulle finde en IT-partner, der troede på, at Microsoft Azure var det rigtige valg til at tage vores Autodesk Inventor op i skyen i et miljø, som var stærkt nok til at understøtte vores arbejde,” siger producentens IT og marketing manager, Daniel Jensen. 

 

Autodesk Inventor er et avanceret software til mekanisk design i 3D, som produktionsvirksomheden bruger til at tegne, konstruere og automatisere designet af deres maskiner. Og hvis det var muligt at få det op i skyen, ville det give nogle helt nye muligheder.

”Vi vidste godt, at det aldrig ville være 100% som at arbejde lokalt. Der er jo udfordringer og ulemper med alting, men vi vidste, at det ville give vores medarbejdere mere fleksibilitet i deres arbejde, hvis vi havde softwaret i skyen.” siger IT og marketing manageren.

"Nu er det totalt fri leg. Microsoft Azure giver os en helt anden mobilitet, produktivitet og agilitet. Det er et kæmpe plus."


Daniel Jensen
IT og marketing manager, Bredal A/S  

Bredal A/S og Cepheo lykkes med ”umuligt” projekt i skyen

 

Maskinproducenten har med hjælp fra sin IT-partner Cepheo fået sit ønske i opfyldelse om at få design softwaret op i skyen. Dets nye hjem er cloud- og infrastrukturplatformen Microsoft Azure.

 

IT og marketing manageren fortæller med begejstring om de nye muligheder.  

 

”Det er totalt fri leg. Azure giver os en helt ny fleksibilitet i forhold til vores hardware. Nu kan vi skrue på ydeevnen af vores maskiner i realtid, så vi kan skalere i forhold til antallet af arbejdsopgaver. Det giver os en helt anden mobilitet, produktivitet og agilitet. Det er et kæmpe plus,” siger Daniel Jensen og uddyber:

 

”Vi er ikke låst af én måde at arbejde på de næste to-tre år. Nu kan vi tillade os at eksperimentere mere med en ny version hvert år ud fra de gældende krav og behov. Det gør os mere omstillingsparate, end vi har været før,” slår han fast. 

 

Det var dog tæt på, at det slet ikke kunne lykkes at få producentens design software op i skyen. Der var nemlig en udbredt holdning om, at Azure ikke var i stand til at huse det.   

 

”Vi talte med adskillige leverandører om at få hostet det og dertilhørende maskiner og servere i skyen, men den udbredte holdning var, at Azure ikke kunne levere den nødvendige ydeevne. Det sagde flere. Det var kun Cepheo, der mente, at det kunne lade sig gøre,” siger han.

 

Det har resulteret i en helt speciel position i markedet for Bredal A/S:

 

”Nu er vi en del af den første bølge, når det kommer til at få hostet vores Autodesk Inventor i skyen.” fastslår IT og marketing manageren.

 

Godt og uproblematisk samarbejde med faste kontaktpersoner

 

Aftalen med Cepheo omfatter også, at produktionsvirksomhedens servere er hostet og driftet i skyen af teknologipartneren. Det har ført til færre udgifter. 

 

”Mit arbejde som IT-chef bliver mindre og mindre, fordi vi har Cepheo bag os til at tage hånd om hele vores setup af hardware. Det betyder, at vi ikke skal have en IT-afdeling,” siger Daniel Jensen.

 

IT og marketing manageren er meget klar i mæglet om, hvorfor det lige blev Cepheo, der vandt det spændende projekt:   

 

”Teamet fra Cepheo havde et dybt kendskab til vores branche og en massiv viden om IT, så vi følte os trygge. De har taget hånd om os hele vejen. Jeg kan ikke sætte en finger på samarbejdet.”

 

Digitaliseringen fortsætter

 

Produktionsvirksomheden er nu kommet rigtig godt i mål med at modernisere arbejdsprocesserne, når det kommer til udviklingen af deres spredere. Det har kun givet endnu mere mod på at optimere forretningen.

 

Det næste skridt i Bredal A/S’ spændende digitalisering er nemlig allerede i fuld gang. I efteråret 2022 forventer producenten at kunne bruge sit nye cloudbaserede ERP-system Microsoft Dynamics 365 Business Central.

 

”Det er en kæmpe ting for os, fordi det kommer til at modernisere og effektivisere os endnu mere. Det giver os nogle helt nye strategiske muligheder i vores branche.” slutter IT og marketing manageren.

Vil du vide mere?


Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.


Telefon: +45 2510 2050


Mail: jhummelgaard@cepheo.com