Udfordring

Et aldrende IT-system gjorde det svært for bogholderiet at lave beregninger.

Løsning

Microsoft Dynamics 365 Business Central, Cepheo Managed Services samt rådgivning og sparring fra Cepheo. 

Resultat

Løsningerne giver hurtigere og smidigere arbejdsprocesser, hvilket effektiviserer arbejdstiden for medarbejderne. De hjælper også med at realisere Scanmetals ønske om en ekspansion i Europa.

Scanmetals har kun eksisteret siden 2009, men har på lidt over et årti tilkæmpet sig en bemærkelsesværdig og hæderkronet position med faciliteter i Skandinavien, Tyskland, Storbritannien og Portugal.

 

Ernst & Young i Danmark har to gange kåret produktionsvirksomheden som vinder af innovationsprisen “EY Entrepreneur Of The Year” i 2018 og 2020. Begrundelsen var, at Scanmetals er en nytænkende virksomhed, der gennem innovative og effektive løsninger udvinder metaller fra forbrændingsanlæg med henblik på genanvendelse – både til gavn for miljøet og for producenter. 

 

Trods en status som førende på sit felt stod genbrugsspecialisten med en udfordring, der gjorde arbejdet mere besværligt. 

 

”Vores aldrende IT-system gjorde det svært for vores bogholderi at beregne det, vi ønskede. Vi ville også gerne væk fra at bruge så mange arbejdstimer på manuelt at få styr på kostpriserne. Det er noget, vi har kæmpet med hver dag i årevis,” siger Scanmetals CIO, Lars Viggo Hvolbøll. 

 

Kostprisen er vigtig at vide, fordi den angiver, hvad værdien af varerne er. Udfordringen med at få styr på kostpriserne havde den konsekvens, at genvindingsspecialistens bogholderi skulle lave manuelle korrektioner for hele måneden på alle varenumre for at få kostpriserne til at stemme. Behovet for at ramme rigtigt med beregningen bliver kun større, når man tager i betragtning, at produktionsvirksomheden sagtens kan have ordrer på flere hundrede tons fordelt på leverancer mellem 20.000-30.000 kilo med afregning per kilo. 

 

”Hvis vi bare rammer nogle få øre ved siden af, bliver det til et meget forkert tal med så store ordrer, og det giver et misvisende billede af vores lager kost.” siger CIO’en.

”Med Microsoft Dynamics 365 Business Central kan vi ekspandere hurtigere i udlandet, uden at vores IT holder os tilbage." 

 

Lars Viggo Hvolbøll
CIO, Scanmetals

Scanmetals begynder ny æra med Microsoft Dynamics 365 Business Central

 

Da Lars Viggo Hvolbøll startede som CIO for Scanmetals i 2019, gik han straks i gang med at udtænke en ny IT-strategi, der skulle modernisere og ensarte virksomhedens IT-systemer. Det skulle blandt andet ske ved at udskifte flere forskellige aldrende IT-systemer til fordel for ét cloudbaseret ERP-system med en fælles data platform.

 

Efter grundige overvejelser faldt valget på Microsoft Dynamics 365 Business Central, der i dag bliver leveret af Cepheo.

 

”Vi valgte Business Central, fordi det giver os mulighed for at køre det samme system på tværs af landegrænser. Vi kommer også væk fra de lokale servere, får nemmere ved at tilgå data uanset lokationen og kan op- og nedskalere lettere,” siger han. 

 

Produktionsvirksomheden har truffet et godt valg, for ERP-systemet giver mulighed for at få fuld kontrol over og indsigt i alle forretningsprocesser i realtid. Business Central integrerer og strømliner nemlig alle aspekter af genvindingsspecialistens produktionsproces, hvilket blandt andet indbefatter lager, distribution og bogføring.

Business Central er implementeret i Danmark og Storbritannien, mens udrulningen stadig er i gang på Scanmetals øvrige lokationer. Derfor har virksomheden fortsat til gode at mærke den fulde værdi af det nye system. Lars Viggo Hvolbøll påpeger dog, at ERP-systemet allerede nu gør, at medarbejderne får lettere ved at gå til opgaverne, hvilket gør arbejdstiden mere effektiv. 

 

Det mærker man især i bogholderiet, hvor det manuelle arbejde med kostpriserne er blevet reduceret takket være smidigere arbejdsprocesser. Tidligere var bogholderne også nødsaget til at bruge en bøvlet vej ind i systemet gennem en Citrix-løsning. Nu kræver det ganske få klik for at komme i gang med arbejdet i Business Central.  

ERP-systemet hjælper også med at realisere ønsket om at ekspandere med flere fabrikker i Europa, forklarer CIO’en. 

 

”Med Business Central kan vi ekspandere hurtigere i udlandet, uden at vores IT holder os tilbage. Det kræver blot en server i skyen og så har koncernen adgang til data uanset fabrikkens placering. Det gør, at processen er mere agil og hurtigere, så vi kan bruge kræfterne på andre opgaver. Business Central gør det også nemmere at opfylde lovkrav fra diverse regeringer, når det kommer til indrapportering af moms.” 

 

Den kommende periode skal ifølge Lars Viggo Hvolbøll bruges på at udforske funktionaliteterne i ERP-systemet yderligere for at maksimere udbyttet af investeringen i Business Central. Et af projekterne er blandt andet at ensarte og strømline koncernens arbejdsprocesser. Cepheos rolle er i den proces at stå for opsætning og konfigurering samt rådgivning og sparring. 

 

Et skridt tættere på at blive en datadrevet virksomhed

 

CIO’en fortæller, at der var flere forskellige grunde til, at Scanmetals valgte Cepheo som IT-leverandør af Business Central. 

 

”Cepheo forstod vores forretning og vores udfordringer på et plan, som vi manglede fra vores tidligere IT-leverandør. Vi havde en god dialog og fik nogle inspirerende input til, hvordan vi kunne løse udfordringerne på en anden måde, end vi havde prøvet,” siger han.    

 

Næste skridt på IT-rejsen er at dykke ned i virksomhedens data. Her spiller løsningerne Microsoft DataVerse og Microsoft Power BI centrale roller, fordi de tilsammen skaber den rette platform for at opbevare, visualisere og analysere data. Dermed kan produktionsvirksomhedens medarbejdere basere deres beslutninger på data fremfor antagelser.  

 

Det har ikke været muligt for Scanmetals før nu, siger CIO’en.

 

”Det hjælper os meget, at vores IT-setup er mere simpelt. At Business Central er i skyen gør også, at arbejdet med data er blevet lettere. Jeg har store forhåbninger til fremtiden.” 

Vil du vide mere?


Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.


Telefon: +45 2510 2050


Mail: jhummelgaard@cepheo.com