Udfordring

Henning Have stod med et lønsystem, der var langsomt, fuld af fejl ved opdateringer og snart uden support.   

Løsning

LessorLøn. 

Resultat

Lønprocessen er blevet hurtigere og nemmere med færre problemer og mere tid til andre opgaver. 

”Vi var pisket til at gøre et eller andet.”  

 

Sådan beskriver Hans Kristian Larsen, økonomichef hos Henning Have, situationen, da supporten af deres eksisterende lønsystem fra Lessor og deres ERP-system Microsoft Dynamics NAV stoppede.  

 

Den danske entreprenørvirksomhed, der er specialiseret i at levere en bred vifte af anlægsprojekter inden for jord-, kloak-, beton- og belægningsarbejde, var langtfra alene. Mange virksomheder stod i en lignende situation, og da begge systemer over en længere periode havde sunget på sidste vers, var tiden inde til at træffe en beslutning.  

 

”Vi oplevede mange problemer med vedligeholdelsen af løndelen i Dynamics NAV. Det tog lang tid og resulterede i mange fejl. Det var ikke holdbart i længden,” siger økonomichefen.   

 

LessorLøn var det rigtige valg  

 

Henning Have gik på jagt efter nye systemer til at modernisere og effektivisere deres processer i forbindelse med blandt andet lønkørsel for deres omkring 150 medarbejdere.  

 

Efter anbefaling fra entreprenørvirksomhedens mangeårige IT-partner, Cepheo, undersøgte Henning Have, om det cloudbaserede lønsystem LessorLøn var den rigtige løsning fremadrettet.  

 

”Vi talte med nogle virksomheder, der allerede brugte LessorLøn, og det tog ikke lang tid at blive enige om, at LessorLøn var den rette løsning for os,” fortæller Hans Kristian Larsen.  

 

LessorLøn er en omfattende lønløsning i skyen, der automatiserer og effektiviserer lønberegning og skattehåndtering. Den reducerer manuel indtastning og bidrager til hurtigere, mere pålidelig lønbehandling, ligesom der også er automatisk indberetning til CPR, Skat og NETS. Med et intuitivt design er LessorLøn nem at bruge og hjælper virksomheder med at administrere løn effektivt og præcist.  

 

”Vi så kun fordele ved at få LessorLøn. Det krævede ingen tilpasning og var klar til brug med det samme.”   

 

Begge systemer blev implementeret af Cepheo og taget i brug i slutningen af 2021 og starten af 2022.  

”Det er blevet meget hurtigere og meget nemmere at lave løn med LessorLøn. Det spiller bare hver gang. Det er en fornøjelse.”

 

Hans Kristian Larsen  
Økonomichef, Henning Have 

Hurtigere og nemmere  

 

Økonomichefen fortæller, at LessorLøn allerede fra starten har skabt betydelige forbedringer for Henning Have.  

 

”Det er blevet meget hurtigere og meget nemmere at lave løn med LessorLøn. Det spiller bare hver gang. Det er en fornøjelse,” siger Hans Kristian Larsen. 

 

Han uddyber:  

 

”Vi mærker ikke længere mangler i forhold til opdateringer. Der er næsten aldrig noget i vejen. Det er bare uproblematisk at arbejde med og fungerer bare.”    

 

Der er dog enkelte ting, som kunne være bedre, fortæller han.   

 

”Det kan være udfordrende at få udskrifter. Der er også stadig en smule manuelt arbejde, da enkelte ting ikke er automatisk indrapporteret via ERP-systemet,” siger han og pointerer, at 95 procent af løsningen fungerer, som den skal.    

 

Overordnet set opnår Henning Have en mere effektiv og automatiseret lønproces med LessorLøn. Det giver tid og overskud i en travl arbejdsdag til at fokusere på andre værdiskabende opgaver.  

 

”Lønprocessen er blevet nemmere. Det gør, at vi har bedre tid til andre opgaver.” 

 

Positivt samarbejde gennem to årtier  

 

Henning Have har igennem mere end 20 år haft Cepheo som sin IT-partner. Det har, som alle andre forhold, budt på op- og nedture.   

 

”Samarbejdet med Cepheo har været positivt. Der har været udfordringer, men vi er altid kommet i mål,” siger han.  

 

Han fremhæver også hjælpen fra Cepheos lønteam under implementeringen af LessorLøn.  

 

”Vi havde Karin fra lønteamet på besøg nogle dage, og hun var en uvurderlig hjælp i den periode. Vi har kun haft gode oplevelser med lønteamet,” siger økonomichefen.  

 

Fremadrettet planlægger Henning Have at fortsætte deres digitale rejse. Her er fokus særligt på at automatisere medarbejdernes tidsregistrering. Virksomheden vil helst ikke gabe over for meget på én gang, så indtil videre kan de glæde sig over, at LessorLøn har resulteret i en mere effektiv lønproces.   

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.

 

Telefon: +45 2510 2050

 

Mail: jhummelgaard@cepheo.com

Relaterede cases