Oven på de seneste dage og ugers annonceringer, kom jeg til at tænke lidt over hvordan rollen som ERP og CRM tidligere har haft, efter min bedste overbevisning, kommer til at skifte markant i den næste tid. Den tanke inspirerede mig til at lave dette "Point of View".

 

Hvor jeg i de første tre indlæg bragte pointerne frem om, at ERP er på vej ind i en ny rytme, at virksomheder skal beskytte deres Crown Jewels frem for at tilpasse alt, og at change management skal tænkes ind i implementeringen fra starten. Men som jeg ser det, er der et endnu større skifte igang.

"...Er ERP i fremtiden stadig det primære sted, hvor mennesker udfører arbejdet?

 

Rasmus Kjærgaard

Director of Business Development, Cepheo

ERP er ikke længere nødvendigvis det sted, hvor arbejdet begynder. Med agentic AI, API’er, workflows og mere ‘headless arkitektur” er ERP i stigende grad på vej til at blive motor, regelværk og transaktionslag, mens selve arbejdet flytter ud i agenter, “collaboration tools” og specialiserede oplevelser omkring kernen.

 

Microsoft positionerer allerede Dynamics 365 som “agentic CRM and ERP”, mens Copilot Studio er bygget til at skabe agenter og agent flows på tværs af arbejdssituationer.

 

I de første tre indlæg handlede det om tempo, dømmekraft og forankring. I dette indlæg handler det om, hvor arbejdet egentlig foregår

 

I det første indlæg var pointen, at ERP i stigende grad begynder at ligne CRM i rytme. I det næste handlede det om at skelne mellem standard og virksomhedens reelle “Crown Jewels”. I det tredje handlede det om, at change management skal ske i samspil med implementeringen.

 

Men der er en fjerde bevægelse, som er igang med at kommer til at få mindst lige så stor betydning.

 

For selv hvis virksomheden lykkes med rytmen, prioriteringen og forankringen, står et mere grundlæggende spørgsmål tilbage: Er ERP i fremtiden stadig det primære sted, hvor mennesker udfører arbejdet?

 

Det spørgsmål er ikke længere teoretisk. Microsofts produktretning peger tydeligt på, at arbejdet i stigende grad kan starte i en agent, i Copilot, i Teams eller i et andet specialiseret interface, mens ERP-kernen håndterer data, regler og konsekvens. Copilot Studio beskriver eksempelvis agent flows som noget, der kan trigges manuelt, via andre events eller agenter, eller efter en tidsplan.

"I mange år var ERP ikke bare forretningsmotoren. Det var også arbejdspladsen."


Rasmus Kjærgaard
Director of Business Development, Cepheo

Opgør med den klassiske logik

 

Den klassiske ERP-logik byggede på, at brugeren gik ind i systemet. I mange år var ERP ikke bare forretningsmotoren. Det var også arbejdspladsen.

 

Hvis noget skulle registreres, godkendes, planlægges, bogføres eller justeres, skete det som udgangspunkt inde i “systemet”. Den primære brugeroplevelse og den underliggende forretningslogik var tæt bundet sammen.

 

Den logik gav mening i en verden, hvor systemet var den vigtigste adgang til data, og hvor integrationer, automatisering og alternative brugeroplevelser var både tungere og dyrere at etablere. Men den model er under pres. Dataverse Web API er netop designet til at gøre forretningsdata tilgængelige på tværs af sprog, platforme og devices, og Dataverse-dokumentationen beskriver platformen som noget, der både kan tilgås fra applikationer, websider og eksterne systemer.

 

Det betyder ikke, at ERP eller CRM for den sags skyld, mister betydning. Det betyder, at det i stigende grad mister sit monopol som den eneste naturlige arbejdsflade.

 

Headless begyndte i commerce – men logikken stopper ikke dér

 

Headless er stadig et begreb, mange først forbinder med commerce. Og det er heller ikke tilfældigt. Microsoft beskriver selv headless commerce i Dynamics 365 som et API-drevet framework, der gør det muligt at skabe mere fleksible og personaliserede oplevelser, samtidig med at back-office operationer optimeres.

 

Det interessante er, at den samme arkitektoniske logik nu er ved at få langt bredere relevans.

 

Når virksomhedens kernekapabiliteter kan udstilles via API’er, når hændelser kan trigge processer, og når brugeroplevelser kan bygges mere fleksibelt oven på kernen, bliver det mindre afgørende, at alt arbejde starter i selve ERP-brugerfladen. Det gælder ikke kun for commerce. Det gælder i stigende grad for business applications generelt.

 

Derfor er headless i ERP-sammenhæng ikke først og fremmest et spørgsmål om at fjerne brugerfladen. Det er et spørgsmål om at løsne koblingen mellem, hvor arbejdet udføres, og hvor forretningslogikken styres.

 

Agentic AI ændrer "frontenden" for arbejde

 

Det er her, agentic bliver mere end endnu et nyt modeord.

 

Microsofts seneste release wave for Dynamics 365 beskriver en retning med AI-powered, agentic experiences på tværs af sales, service, finance, supply chain og ERP, med dybere Copilot-integration, intelligent automation og stærkere tværgående kapabiliteter.

 

Det ændrer den måde, man skal tænke brugeroplevelsen på.

 

Når agenter kan hente information, foreslå næste skridt, igangsætte flows og understøtte eller udføre dele af arbejdet, bliver relationen mellem medarbejderen og ERP mere indirekte. Arbejdet kan begynde i en dialog med en agent, i en opgave i Teams, i et assisteret flow eller i et specialiseret interface, som kun trækker på system kernen i de øjeblikke, hvor transaktioner, regler eller data skal håndteres sikkert.

 

Dermed bliver ERP og CRM mindre et sted og mere en kapabilitet. Ikke mindre vigtigt, men mindre bundet til den klassiske idé om, at alt arbejde nødvendigvis skal foregå i systemets egne skærmbilleder.

"Jo mere arbejdet fordeles ud på agenter, apps, events og samarbejdsflader, desto vigtigere bliver det, at virksomheden har en stærk kerne under det hele."


Rasmus Kjærgaard
Director of Business Development, Cepheo

Fremtidens ERP og CRM bliver mere motor end skærmbillede

 

Det er måske den vigtigste pointe i dette point of view.

 

Jo mere arbejdet fordeles ud på agenter, apps, events og samarbejdsflader, desto vigtigere bliver det, at virksomheden har en stærk kerne under det hele. Et sted hvor data er konsistente, hvor regler håndhæves, hvor transaktioner sker korrekt, og hvor økonomiske og operationelle konsekvenser bliver registreret ordentligt.

 

Det gør ikke ERP og CRM mindre centralt - det gør det mere infrastrukturelt.

 

I den forstand er fremtidens ERP og CRM mindre afhængigt af at være den primære brugerflade og mere afhængigt af at være en stærk motor. En motor, der kan forsyne flere forskellige arbejdsformer med det samme sæt data, logik og kontroller. Microsofts egen dokumentation om headless commerce og Dataverse peger i den retning: fleksible oplevelser på toppen, men en stærk og styrbar kerne nedenunder.

 

Det ændrer spillet for traditionelle ERP og CRM aktører

 

Det her er ikke bare en teknisk detalje. Det ændrer også, hvad det vil sige at være stærk som ERP og CRM aktør.

 

I den klassiske model lå meget af værdien i modulimplementering, skærmbillededesign, fit-gap mod brugerflows og tilpasning af den primære systemoplevelse. Den disciplin forsvinder ikke. Men den er ikke nok alene, hvis arbejdet i stigende grad starter andre steder end i ERP og CRM.

 

Så skifter tyngdepunktet.

 

Pludselig bliver det vigtigere at forstå, hvordan data og forretningslogik skal eksponeres, hvordan events og workflows hænger sammen, hvordan agenter må interagere med kerneprocesserne, og hvordan governance, sikkerhed og revisionsspor bevares, når oplevelsen bliver mere distribueret. Det er en anden type rådgivning end den klassiske modulcentrerede implementering, og det er netop dér, mange traditionelle aktører vil blive presset. Copilot Studio’s dokumentation og Microsofts agentic-retning gør det tydeligt, at platformen bevæger sig mod mere orkestrering og flere agent-understøttede oplevelser.

 

Vibe configuration bliver vigtig, fordi arbejdet orkestreres på tværs

 

I en mere agentic og mere distribueret ERP og CRM verden bliver det mindre interessant kun at tale om, hvor hurtigt AI kan generere kode.

 

Det mere interessante spørgsmål er, hvor hurtigt virksomheden kan forme samspillet mellem processer, data, regler, workflows og brugeroplevelser på tværs af platformen.

 

Det er netop her, konfiguration får en mere strategisk rolle. Når arbejdet ikke længere er låst til én enkelt arbejdsflade, vokser behovet for at kunne justere prompts, flows, hændelser, regler, agentadfærd og integrationspunkter uden at gøre hele løsningen tungere end nødvendigt. Det er derfor, den næste konkurrencefordel ikke kun handler om at udvikle mere, men om at orkestrere bedre.

 

I den forstand bliver “vibe configuration” et mere præcist billede på udviklingen end “vibe coding”. Ikke fordi kodning forsvinder, men fordi den store værdi i mange tilfælde flytter fra at bygge flere enkeltstående funktioner til at konfigurere og forfine samspillet omkring ERP og CRM kernen.

"Jo mere agentic virksomheden bliver, desto vigtigere bliver det, at nogen holder fast i sandhed, kontrol og konsekvens."


Rasmus Kjærgaard
Director of Business Development, Cepheo

Men ERP og CRM bliver ikke usynligt – det bliver mere afgørende

 

Når man taler om headless og agentic, kan det let lyde, som om ERP og CRM bliver mindre synligt og derfor også mindre vigtigt. Det ville være en fejllæsning.

 

Hvis noget bliver mere headless, betyder det ikke, at det mister betydning. Det betyder, at værdien i højere grad ligger i evnen til at levere stabil forretningslogik, konsistente data og sikker styring til flere forskellige oplevelser samtidig.

 

Jo mere agentic virksomheden bliver, desto vigtigere bliver det, at nogen holder fast i sandhed, kontrol og konsekvens.

 

Det er netop den rolle, ERP er ved at vokse ind i.

 

Det egentlige spørgsmål

 

Hvis de første indlæg handlede om, at ERP ændrer rytme, om at beskytte Crown Jewels og om at bygge change management ind i implementeringen, så handler dette indlæg om noget endnu mere grundlæggende:

 

Er virksomheden klar til at tænke ERP og CRM som motor og orkestreringskerne – i stedet for som det eneste sted, hvor arbejdet foregår?

 

Det er ikke bare et arkitekturspørgsmål.

 

  • Det er et designspørgsmål.

 

  • Et platformsspørgsmål.

 

  • Og i stigende grad et strategisk spørgsmål.

 

For de virksomheder og partnere, der forstår dette tidligt, vil ikke bare implementere ERP bedre. De vil begynde at bruge ERP på en helt anden måde.

 

Kort fortalt er der tre pointer jeg syntes der er væsentlige at tage med sig fremad:

 

  • ERP (og CRM) er på vej fra primær arbejdsflade til motor, regelværk og transaktionslag i et mere distribueret setup

 

  • Agentic AI og mere headless arkitektur gør det muligt, at arbejdet starter i agenter, flows og samarbejdsflader omkring ERP og CRM kernen

 

Det ændrer kravene til traditionelle ERP og CRM aktører, som i højere grad skal mestre orkestrering, API’er, governance og konfiguration på tværs af platformen.

  • Rasmus Kjærgaard

    Director of Business Development, Norway

    Rasmus har mere end 20 års erfaring med at hjælpe kunder med at navigere i kompleksitet og skabe reel værdi gennem digital transformation. Hans fokus er på at gøre organisationer i stand til at forbedre deres performance, styrke kundeengagementet og skabe bæredygtig vækst ved hjælp af avancerede implementeringer af teknologier som ERP, CRM, AI og andre værdiskabende digitale løsninger.
John T. Hummelgaard | Cepheo

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om AI og din virksomheds digitalisering.

 

Telefon: +45 2510 2050

 

Mail: jhummelgaard@cepheo.com