Udfordring

Tidligere partner havde for få ressourcer og manglende kompetencer til at kunne levere på Gearbulks behov.

Løsninger

Support og forvaltning af Gearbulks Dynamic 365 Finance og Supply Chain Management-løsninger gennem en Cepheo Managed Services-aftale.

Resultat

Større effektivitet, hurtigere udvikling og bedre udnyttelse af løsninger.

Gearbulk er et internationalt rederi med norske rødder, der gennem sine forskellige virksomheder, interesser og joint ventures leverer transport- og logistiktjenester på tværs af industrier.

 

I en organisation med en international struktur og medarbejdere på tværs af kloden kræver det en IT-infrastruktur med stabil drift. Hos Gearbulk vidste man godt, at administrationen af applikationerne og brugersupporten skulle ligge eksternt for at frigøre ressourcer hos virksomheden. Udfordringen for Gearbulk var, at deres leverandør viste sig for lille og ikke havde ressourcerne til at løfte opgaven:

 

”Det var nogle gange ekstremt vanskeligt at få fat i vores partner, og der gik ganske enkelt for lang tid, fra vi lavede en forespørgsel, til problemet var løst,” siger Stian Maarten Van Dam Lie, der er head of accounting and controlling hos Gearbulk.

 

Stor og solid partner sikrer vækstfundament

 

Den lange responstid var ikke blot et irritationsmoment, men blev også en flaskehals, der sænkede Gearbulks produktivitet. Man undersøgte derfor markedet og snakkede med kontakter og leverandører i hele verden. På denne baggrund valgte Gearbulk Cepheo som sin nye partner med ansvaret for driften af deres Dynamics 365 Finance og Supply Chain Management-løsninger gennem en Cepheo Managed Services-aftale. Aftalen sikrer tilgængelighed af ressourcer hos Cepheo, der er dedikeret drift og forvaltning.

 

”Vi valgte Cepheo for at få en solid partner med en bred ydelsesportefølje. Vi var, og er bevidste om, at vores behov vil ændre sig over tid. Derfor er det vigtigt med en partner med størrelsen og bredden til at følge med,” forklarer Stian Maarten Van Dam Lie.

 

Blandt de fordele, som Gearbulk og Stian Maarten Van Dam Lie oplever hos Cepheo, er en dedikeret Service Delivery Manager, der leder de fælles møder og driver processen.

 

”Service Delivery Manageren sikrer en høj grad af kontinuitet og stabilitet takket været de ugentlige dialogmøder. Vi har været meget tilfredse med den grundige opfølgning og dokumentation af aftaler og planer, og det har været meget vigtigt for os. Det har været afgørende at få en partner med stor tilgængelighed og med struktur i kontakten,” siger Stian Maarten Van Dam Lie.

 

Han lægger ikke skjul på, at Gearbulk med Cepheos hjælp har kunnet accelerere processer og forbedre resultater:

 

”Vi har tæt kontakt med Service Delivery Manageren om det, vi planlægger at gøre i forhold til projekter og de ændringer, der skal laves i systemet. Så vi udnytter ganske enkelt tiden bedre og har færre udfordringer.”

”Hvis jeg skal være ærlig, havde vi ikke været, hvor vi er nu, hvis vi ikke havde skiftet til Cepheo.”

Stian Maarten Van Dam Lie
Head of accounting and controlling, Gearbulk

Bedre rustet til fremtiden

 

Samarbejdet med Cepheo har været afgørende for Gearbulk evne til at frigøre ressourcer og udnytte tiden bedre:

 

”Hvis jeg skal være ærlig, havde vi ikke været, hvor vi er nu, hvis vi ikke havde skiftet til Cepheo. Vi har kunnet gennemføre mange flere projekter og er nået længere i vores digitale udvikling, fordi vi har fået frigjort kapacitet i vores team til at gøre andre ting,” siger Stian Maarten Van Dam Lie.

 

Han forklarer, at de udfordringer Gearbulk tidligere kæmpede med i forhold til momsrapportering og budgetstyring, er blevet løst hurtigere end forventet.

 

Ambitionen hos Gearbulk er at udnytte så meget af systemerne som muligt, og her er det vigtigt med en partner, der kan udfordre ideer og koncepter, og ikke bare leverer som bestilt:

 

”Hvis vi skal have maksimal udnyttelse af systemerne og være godt rustet til fremtiden, klarer vi det ikke alene. Derfor er jeg glad for at have Cepheo som partner, og jeg er tryg ved vores fremtid sammen.” slutter Stian Maarten Van Dam Lie.

 

Vil du vide mere?

 

Kontakt vores salgsdirektør John T. Hummelgaard for en dialog om din virksomheds digitalisering.

Telefon: +45 2510 2050


Mail: jhummelgaard@cepheo.com