
Udfordring
Et forældet ERP-system, der ikke længere kunne opfylde lovkrav om bilagshåndtering i skyen.
Løsning
Modernisering af Bredahl Kristensens IT-landskab ved at implementere og supportere Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Forventet værdi
Overholdelse af lovgivning, bedre overblik over byggeprojekter og integration med Microsoft-økosystemet.
Bredahl Kristensen stod som mange andre virksomheder i branchen med et forældet ERP-system, der ikke længere kunne opfylde nye lovkrav om bilagshåndtering i skyen.
”Vi havde ingen udfordringer med vores gamle system. Det var fantastisk, men da det ikke længere blev vedligeholdt, var vi nødt til at skifte for at overholde gældende lovgivning,” fortæller ejer og direktør, Bjarne Bredahl.
Spørgsmålet var så, hvilket system vælger man for at overholde lovkravet samtidig med man får de nødvendige værktøjer som en tømrer- og snedkervirksomhed har brug for?

Dynamics 365 Business Central tilbyder kendte funktioner og nye muligheder
For Bredahl Kristensen havde man et meget klart mål for det nye ERP-system:
”Vores højeste ønske var at få et system, der lignede det, vi havde. Især i forhold til opsætning, styring og overblik over byggeprojekterne,” siger Bredahl.
Virksomheden med mere end 40 års erfaring og tæt på 30 ansatte valgte Microsoft Dynamics 365 Business Central med sin mangeårige IT-partner Cepheo som leverandør.
”Nu kan vi opfylde lovkravene med faktura i skyen,” siger han.
At opfylde lovkravene er ikke den eneste fordel med ERP-systemet. Det forbinder også hele virksomheden i én cloudbaseret platform, da det fungerer gnidningsfrit med virksomhedens øvrige løsninger i Microsofts økosystem.
Bredahl fremhæver blandt andet muligheden for eksport fra ERP-systemet til Microsoft Excel.
“Det er smart og enkelt at få en hurtig opgørelse. Nu skal vi bare rette det til, så det ser ud som vi gerne vil have det.”
Også Dynamics 365 Business Centrals evne til at integrere vigtige tredjepartsløsninger direkte i systemet som Intempus til tidsregistrering og Continia til håndtering af betalinger var en medvirkende årsag til, at valget faldt på lige netop dét ERP-system for Bredahl Kristensen.
Tryghed og overblik i skyen med Cepheo som partner
Projektet blev dog ikke uden bump på vejen, hvilket desværre forlængede projektet. Til sidst blev det dog godt, fortæller Bredahl.
“Vores kontaktpersoner hos Cepheo skal have stor tak for at yde en flot indsats for at forstå, hvad vi ville med projektet, og for at knække koden med underentreprenørerne, så vi fik en mere overskuelig oversigt, som gjorde projektstyringen mere overskuelig og effektiv. Det fungerer meget bedre nu,” siger ejeren og direktør af tømrer- og snedkervirksomheden.
Bredahl Kristensen har haft Cepheo som IT-partner i mere end 10 år. Selvom der har været udfordringer undervejs, har det overordnet set været positivt.
“Samarbejdet har været godt. Det handler om tryghed. Vi er ikke erfarne nok selv i forhold til IT, så det er godt at kunne trække på Cepheo,” siger han.
Næste skridt på Bredahl Kristensens IT-rejse er at kvalitetssikre sine byggeprojekter samt at samarbejde med Cepheo om at modernisere tømrer- og snedkervirksomhedens arbejdsgange ved at få Microsoft SharePoint og Microsoft Outlook op i skyen.
