Teknisk gæld refererer til de kompromiser, der er indgået i forbindelse med udvikling, implementering og vedligeholdelse af systemer. Den opstår, når du vælger løsninger, der, selvom de giver kortsigtede gevinster såsom besparelser eller hurtig implementering, medfører potentielle risici og omkostninger i det lange løb.
Det kan fx handle om beslutninger som:
- Implementering af midlertidige løsninger
- At man ignorerer best practise på området
- At vedligeholdelsesopgaver udskydes.
Eller at du blot vælger at beholde et system, der fungerer så som så, på trods af, at der findes langt bedre og mere moderne løsninger derude.
Hvorfor betaler vi ikke bare gælden?
Paradokset ved teknisk gæld
ERP-systemer er blevet levebrødet for langt de fleste virksomheder i industrisektoren. Så tilpas afgørende for effektiviteten og konkurrenceevnen er de faktisk endt med at blive. Disse systemer integrerer forskellige forretningsprocesser fra regnskab og lagerstyring til produktion og salg.
Men mange (forældede) systemer er ikke skabt til at håndtere de komplekse operationer, virksomheden faktisk foretager. Og dog kører tingene år efter år med samme system. Dag ud og dag ind. Den tekniske gæld vokser.
I den industrielle sektor, hvor ERP-systemet for mange er rygraden i driftsprocesser, kan teknisk gæld få betydelige konsekvenser for effektivitet, pålidelighed og skalerbarhed – ikke mindst i perioder med øget produktion, hvor virksomheden ellers arbejder i højeste gear. Er det så ikke mærkeligt, at man ikke på et tidspunkt vælger at betale sig ud af det?
Oplevelsen af udtrykket ‘højeste gear’ kan være en del af forklaringen på, hvorfor vi til stadighed støder på det modsatte.
The technical debt quadrant
Selvfølgelig er vi ikke de første, der adresserer emnet teknisk gæld. Faktisk har paradokset fået tildelt sin helt egen kvadrant! Enkelt sagt baserer den sig på, at man enten har tid til at håndtere gælden, men mangler umiddelbare behov, eller at man har et presserende behov, men ikke helt tid nok til at tackle den. Eller en kombination af begge.
Kvadranten, som oprindeligt er designet af udvikleren Martin Fowler, beskriver det bevidste og ubevidste forhold til teknisk gæld samt dens intensitet (frit oversat). Men hvad betyder det i praksis at befinde sig i kvadrantens forskellige firkanter? Vi tager et kig:
Ubevidst og lav intensitet: Virksomheden kan være uvidende om en mindre teknisk gæld, der ikke har nogen væsentlig påvirkning i øjeblikket. Det er sjældent, vi forsøger at reparere noget, vi ikke ved, er i stykker. Ignorance is bliss.
Bevidst og lav intensitet: Hvis du på den anden side er opmærksom på teknisk gæld, men ikke har et presserende behov, kan du ende med at skubbe problemet foran dig. Det er jo gået godt nok indtil videre, ikke?
Ubevidst og høj intensitet: Presserende behov kan opstå uden forudgående bevidsthed om eksisterende teknisk gæld, hvilket fører til kritiske situationer, der kræver øjeblikkelig indgriben. Dette er på mange måder bagklogskabens vej.
Bevidst og høj intensitet: Den mest kritiske situation, hvor organisationen er opmærksom på den tekniske gæld og har et presserende behov for at opgradere sine systemer, men hvor der ikke er nok tid. Et klassisk tilfælde af "næste gang".
Altså en klassisk Catch 22. Med andre ord et uundgåeligt dilemma, hvor der aldrig rigtigt er sammenfald mellem tid og behov. Eller er det nu også det?
Undgå at blive en evig "teknisk gældsslave"
Først og fremmest er det vigtigt at italesætte teknisk gæld. Hvis man vil undgå at havne i en teknisk gældsspiral, handler det i høj grad om at erkende og slå fast, at teknisk gæld faktisk er en ting. Skab en åben kultur omkring emnet, og etabler rutiner og mekanismer til at opdage og håndtere teknisk gæld så tidligt som muligt.
Hav hele tiden den seneste spidsbelastning i frisk erindring. Som tiden går, er det let at slå sig til tåls med, at systemet jo holdt til den seneste storm, så det gør det da helt sikkert også næste gang. Men du ved bedre. Klog af skade ved du nu også, at det er helt urealistisk at skulle afbetale teknisk gæld, når behovet er allermest presserende. Udnyt roligere perioder klogt, og planlæg til næste gang, produktionen tager fart.
Og når du så finder checkhæftet frem for at løse problemet, skal du sørge for at gøre det ordentligt. Undgå hurtige, midlertidige løsninger, og invester i stedet i kvalitet. Vi kan næsten garantere, at det vil spare dig for både hovedpiner og omkostninger i fremtiden. Et skridt tilbage og to skridt frem er langt mere konstruktivt for din virksomhed end to skridt frem og et tilbage. Det forhindrer også, at problemet gentager sig, og gælden vokser.
Søg hjælp. Og dermed mener vi ikke ERP-versionen af Hallgeir Kvadsheim med budgettavle, men ny teknologi og gode samarbejdspartnere. Der findes masser af værktøjer og kloge hoveder derude, der beskæftiger sig med teknisk gæld til daglig. Opsøg og lær af dem. Work smarter, not harder.
Skal ERP være dyrt, tidskrævende og kompliceret?
En almindelig opfattelse i mange virksomheder er, at ERP-projekter er lange, dyre og komplekse. Med Cepheo Axelerator behøver det ikke længere være sådan.
