Når teknologiske muligheder bliver større og forretningsmæssige krav udvikler sig hurtigt, er virksomheder nødt til at tage en ny tilgang til deres digitale transformation. De forventer hverken generelle løsninger, der ikke matcher behovene i deres branche eller blanke tavler, hvor hele IT-systemer tegnes og bygges fra bunden. For at kunderne kan få den løsning de forventer og har brug for, kræves prækonfigurerede løsninger, der er baseret på best practice og målrettet til deres branche.
Hos Cepheo ser vi det som vores opgave at bringe den forståelse af hvordan vi bedst sammensætter den rette løsning, direkte til vores kunder. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder for at forene forretningsstrategi og IT, hvilket giver en mærkbar forskel i de resultater vores kunder opnår med digitalisering.
Fra skræddersyede projekter til standardiserede platforme
For få år siden var udviklingen af et IT-system ofte et langvarigt projekt. Hvert eneste behov blev afdækket, og systemet blev skræddersyet fra bunden. Det kunne tage titusindvis af arbejdstimer og enorme ressourcer at levere løsninger.
I dag er det anderledes. Ved at tage udgangspunkt i branchefokuserede, prækonfigurerede platforme kan vi levere løsninger mere effektivt. Succeskriteriet er simpelt: Det skal være “fit to standard” ud fra en “best-fit assessment” tilgang. Ved at bygge på eksisterende platforme og udnytte bedste praksis sikrer vi, at virksomheder hurtigt får adgang til værktøjer, der gør en reel forskel.
Succes kræver en dyb forståelse for branchens unikke behov
Langt de fleste virksomheder opererer i komplekse økosystemer med krav, der spænder fra salg, marketing, kundeservice og logistik til finansiel og ESG-rapportering. Derfor har Cepheo investeret massivt i at kortlægge processer på tværs af brancher – ned til de mindste detaljer.
Et eksempel er i produktionen, hvor løsninger, der kombinerer logistik eller supply chain management og produktionsoptimering, kan reducere spild, forbedre leveringstider og øge konkurrenceevnen. Ved at anvende en blanding af standardplatforme som Microsoft Dynamics 365 og industrispecifikke udvidelser kan vi hjælpe vores kunder med at skabe resultater, der rammer direkte på de forretningsmæssige mål.
Den rette løsning med det rigtige mix af teknologier
At finde den rette løsning handler om at sammensætte det perfekte mix af teknologier. Vores tilgang er struktureret omkring en femtrinsmodel:
1. Stick-to-standard: Her afklarer vi, hvor langt virksomheden kan komme med en løsning baseret på standard ERP eller CRM-applikationer i Microsoft Dynamics 365-platformen. Ved simple behov, der ikke kan mødes med out of the box-applikationer, bringer vi Microsoft Power Platform i spil. Power Platform kan sikre nye funktionaliteter og sammenhænge uden at gå på køb med grundlæggende standardstrukturer og flows. Samtidig begrænses behovet for manuel kodning.
2. Best-of-suite: Hvis ikke standard kan løse opgaven, så gennemgår vi de applikationer, herunder dem fra Cepheo, der findes på Microsoft AppSource. De udvider mulighederne, men er stadig forankret i Microsoft Dynamics 365s standardapplikationer. Det kan være løsninger som Docusign til digital underskrift, Continia og AMC Banking til integration med banker eller løsninger som Experlogic til håndtering af pris- og tilbuds processer (Configure, Price, Quote).
3. Best-of-breed: Hvis nødvendigt, kigger vi på andre veludviklede tredjepartsløsninger, der adressere konkrete branchespecifikke behov, der kan være relevante at anvende for at møde din virksomheds behov, men som ikke er at finde på Microsoft AppSource. Her ser vi eksempelvis som Flexport til havne, applikationer til processtyring og andre industriløsninger til fx fiskeri, energi og detail.
4. Azure development : Skulle lige netop din virksomhed vise sig at have nogle komplekse behov, er vi parat til udnytte og tilpasse de applikationer og services som Microsoft Azure-platformen tilbyder med sine standard services. Her får I adgang til en motor, der kan levere når der er behov for avancerede funktioner eller beregninger. Mulighederne som Azure-platformen åbner for vil særligt gøre sig gældende, hvis din virksomhed ønsker styrket fokus på governance, overvågning, sikkerhed og kontrol af data og processer.
5. Custom development: Først når andre muligheder er afsøgt, udvikler vi skræddersyet funktionalitet til jeres Dynamics-platform. Vi bygger videre på standardfunktioner og koder fra bunden for at imødekomme præcis din virksomheds behov.
Mød fremtidens arbejdsstyrke med teknologi
Det er ikke kun systemerne, der har ændret sig – det har medarbejdernes forventninger også. Flere og flere medarbejdere, der nu træder ind på arbejdsmarkedet, forventer moderne, intuitive løsninger. De kræver værktøjer som Power Apps og Power Automate, der gør det muligt for dem at opnå produktivitetsgevinster og at udvikle på ideer til løsninger på egen hånd, samtidig med at IT-afdelingen sikrer struktur og rammer, så kreativiteten ikke skaber kaos.
Denne forandring stiller krav til virksomhederne om at favne de muligheder som Power Platform-teknologien skaber, der både understøtter medarbejdernes daglige arbejde og driver innovation fremad. Vores erfaring viser, at organisationer, der omfavner denne udvikling, står stærkere i konkurrencen om at tiltrække og fastholde talent.
Styrket forretningsudvikling i en digital æra
At gå i skyen betyder ikke nødvendigvis lavere omkostninger. Det handler snarere om dine medarbejdere og deres ressourcer kan flyttes til innovation og udvikling, frem for drift og vedligehold. At gå i skyen handler ikke kun om at reducere omkostninger. Det handler om at frigøre dine medarbejdere og deres ressourcer til innovation og udvikling frem for drift og vedligehold. Med moderne cloudløsninger kan I opnå lavere teknisk kompleksitet og samtidig få adgang til de nyeste, mest avancerede teknologier og funktioner.
Cloudteknologien åbner døre for smartere arbejdsmetoder, bedre beslutningstagning og nye forretningsmodeller – alt sammen med løbende opdateringer, der sikrer, at løsningerne forbliver moderne og effektive. Ved at kombinere dette med managed services kan I fokusere på jeres kerneforretning, mens eksperter tager sig af den daglige drift.
Hos Cepheo arbejder vi med virksomheder, der ønsker at skabe værdi på deres digitale rejse. Vi ser det ikke kun som en teknologisk opgave, men som en forretningsudvikling, hvor IT bliver en strategisk motor.
Ved at forene industrifokus, prækonfigurerede løsninger baseret på bedste praksis og fleksible teknologier hjælper vi virksomheder med at realisere deres fulde potentiale – hurtigt, effektivt og fremtidssikret.
Er I klar til næste skridt?
-
John T. Hummelgaard
Sales Director, Denmark
Med snart 40 års erfaring inden for salg og markedsføring i IT-branchen har John fulgt udviklingen tæt og altid gået i front, hvor teknologi møder forretningsudvikling. Denne indsigt og erfaring har gennem årene bl.a. givet plads som både rådgiver og repræsentant i styregrupper på en lang række projekter.